TRÆNERE i 2021
Det er med rigtig stor glæde, at Knud Storgaard kan præsenteres som træner på Hjarbæk Fjord Golfcenter i 2021.
Knud har stor erfaring fra sine år som professionel golfspiller, arrangør af golfrejser og ikke mindst som golftræner, hvor Knud allerede har været en meget stor hjælp i 2020.
Der vil inden sæsonstart blive udarbejdet en plan for træningen af begyndere, juniorer og elitetræning.
Yderligere vil der være mulighed for klubbens medlemmer at deltage i fællestræning og individuel træning, ligesom Knud vil arrangere åbne matcher.
Der er også indgået et tæt samarbejde med PGA-Pro Jens Ole Kristensen fra JOK-GOLF omkring golfskoler med overnatning, hvor Jens Ole vil stå i spidsen for vores på nuværende tidspunkt 17 golfskoler af 3 dages varighed. Golfskolerne løber fra april til september måned.
Jens Ole har fra 1989 – 2019 været PGA-PRO i følgende golfklubber: Dragør, Furesø, Mølleåen, Nivå og Skjoldenæsholm.
Det er således ubetinget en af Danmarks mest erfarende trænere, der vil stå i spidsen for vores golfskole.