KÆRE ALLE KLUBMEDLEMMER, VENNER AF GOLFCENTERET, LOKALE & ALLE JER ANDRE.
Jeg må beklageligvis meddele at Restaurant Hjarbæk Fjord lukker ned i morgen onsdag den 11/11
Coronavirus har ramt en lang række kommuner i det Nordjyske, der har fået påbud om at lukke ned, herunder Vesthimmerland Kommune.
Det har givet os en stor udfordring i restauranten, da flere af vores nøglemedarbejdere i restaurant og køkken bor i Vesthimmerlands Kommune og ikke kan møde ind på arbejde.
Eneste undtagelse er fredag den 20/11 og lørdag den 21/11, hvor vi fortsat holder ÅLEGILDE. Begge dage fra kl. 18.00. Pris kr. 235,00 – og så må du spise, hvad du kan…..
For de der ikke spiser ål, vil der blive serveret stegt flæsk til kr. 150,00 eller helstegt Kalvemørbrad til kr. 235,00.
Til jeres orientering er der fortsat ledige pladser , så grib mobilen og send en sms til 51447769 eller skriv en mail til info@hfgc.dk, hvis du ønsker at bestille bord.
Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige tak for den store og positive opbakning til restauranten i året der er gået.
Vi ses i det nye år til hygge, socialt samvær og go’ mad i Restaurant Hjarbæk Fjord.
Endelig vil jeg på personalets og egne vegne ønske alle en rigtig god jul & et godt Nytår.
Her i Hjarbæk Fjord Golfcenter i Skals kan vi mere end at spille golf. Vi har vores helt egen golfrestaurant, som er særdeles velbesøgt af gæster fra Midtjylland, Jylland og hele Danmark.
Hele vores golfcenter er gennemtænkt og gennemført, hvorfor vi naturligvis også har en indbydende golfrestaurant, hvor du kan få en kulinarisk oplevelse. I vores hyggelige a la carte-restaurant kan du nyde et dejligt måltid efter en runde golf, som en del af din pension under et ophold, eller hvis du bare har lyst til at spise ude med familie eller venner en aften.