Juniortræning hos Hjarbæk Fjord Golfcenter – Kom og prøv golf!
Hos Hjarbæk Fjord Golfcenter tilbyder vi juniortræning hver onsdag fra kl. 17:00 – 18:30. Har du lyst til at prøve kræfter med golf og blive en del af et sjovt og lærerigt fællesskab? Så kom og giv det en chance!
Som ny spiller hos os får du tre gratis prøvetræninger, så du kan opleve spillet og se, om golf er noget for dig. Juniortræningen ledes af vores dygtige PGA Pro, Jonas Ellegaard, der sikrer, at du får den bedste start på dit golfeventyr.
Hen over året arrangerer vi en række spændende aktiviteter – herunder sommercamp, turneringer og fællesspisninger.
Drømmer du om at blive golfspiller, tage kortet til den store bane og udvikle dine færdigheder? Så kom og prøv golf hos os!
Opstart: 2. april kl. 17:00 – Vi glæder os til at se dig!
Kontakt Jonas Ellegaard på tlf 22436455 eller mail: Jonaspgolf@gmail.com for spørgsmål
På vores Facebookside “Juniorer – Hjarbæk Fjord Golfcenter” kan du følge med i dagligdagen for juniorafdelingen. Der vil blandt andet blive delt diverse programmer, turneringsplaner og arrangementer.
Nyttige informationer:
- Golfsæt: Ejer du ikke selv et golfsæt (endnu), kan dette lånes i golfklubben, spørg blot Jonas til den første træning.
- Beklædning: Tag noget tøj på man kan dyrke sport i, om det et den flottese fodboldtrøje eller et joggingsæt går vi ikke så meget op i. Husk at tage højde for vejret!